Sommerhilsen

Kære allesammen


Nu skriver vi juli og dermed min 4. måned på Gilwell Park Scout Activity Centre i London - og hvilken fornøjelse det er. 

I de forgangne måneder er der sket utroligt meget, jeg er blevet uddannet i klatring, førstehjælp, kajakroning, bueskydning og riffelskydning, alt sammen noget jeg har stor, stor fornøjelse af i det daglige. 

Udover alt den megen uddannelse er det en glæde hver dag at stå op og modtage hundredevis af spejdere, skoleelever og andet godt folk, der er glade og klar til en dag der forhåbentligt kan rykke lidt mere end almindeligt i dem. 

Tiden her har budt på så mange dejlige ting, midsommerbål, påskeægs-jagt og leg i svømmepølen ved midnatstid. 
Og nu hvor jeg ikke kan komme med på SEE 20:10, så er det jo godt at man i den kommende weekend kan se frem til 3000-4000 spejdere og aktiviteter døgnet rundt. Det bliver en kæmpe oplevelse.  Og så har jeg haft besøg af de gamle, og det har været en rigtig stor fornøjelse at have dem forbi.

Til sidst vil jeg gerne ønske jer alle en god sommer, om den går med centerlejr, kurser, korpslejr eller en tur ud i verden, jeg håber blot i har det dejligt og nyder livet. 


SommerhilsenPeter

PPP: THE NEW DANISH GOVERMENT

Parliment pictures presents:

THE NEW DANISH GOVERMENT

En moderne fortælling om godtroende danskere.

Statsminister: Lars Løkke Rasmussen (V)
Tjo tja, ikke engang de sødeste bønner bliver altid hørt, men man havde da lov at håbe?

Erhvervs- og økonomi­minister: Brian Mikkelsen (K)
Æææhehehe, så for Søren (Krarup), hvad dælan gik der galt der. De har nok siddet og tænkt; hmm, ham Brian her, er det ikke noget med at han er dygtig til det der odds?

Udenrigsminister: Lene Espersen (K)
Tante skrap på tur, skal nok blive spændende, mon ikke det kan få selv de mest fremskredne fredsprocesser til at smuldre, som var det flamingo i en børnehave.

Finansminister: Claus Hjort Frederiksen (V)
Citat fra Ida Auken (F): "Hvorfor har man ikke gjort Don Ø til finansminister? Han har vist lige så meget styr på det som Claus Hjort og så mangler han vist et job.."

Justitsminister: Lars Barfoed (K)
Undskyld... hvad for noget? Altså den mand der havde en kødskandale i 2006, skal nu ind og sørge for at der er orden i sagerne.. Jeg gentager, hvad for noget?

Forsvarsminister: Gitte Lillelund (V)
Ah, rare Gitte skal være krigsminister. Ikke for at være fordumsfuld, men jeg glæder mig bare til at se de speicaldesigende gucci/prada militærstøvler med høje hæle der kan skrues af og på!

Skatteminister: Troels Lund Poulsen (V)
Nå da da, lillemanden skal lege skattefar.. Nu vel, han får jo ikke vanvittigt meget at se til - godt tænkt.

Transportminister: Hans Christian Schmidt (V)
Øhm okay så, hvis det var mig havde jeg smidt ham over i udenrigsministeriet og tvunget ham til at skifte navn til Andersen, men men, de har måske en anden plan - at køre ham ud på et sidespor?

Undervisningsminis­ter: Tina Nedergaard (V)
Ser hun godt ud? Okay, jeg indrømmer at mit baggrundstjek på Tina ikke er prængende, men hun er vistnok medlem af FT og Venstres hovedbestyrelse... Og det er så det... Vel?

Videnskabsminister: Charlotte Sahl-Madsen (K)
Generelt er det jo modsætningsfyldt som bare pokker, når Konservative og viden kommer i samme sætning, men men, den her gang fik de jo så hjælp fra erhvervslivet... Igen...

Udviklingsminister: Søren Pind (V)
"Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" - sagde innovationsmedarbejderen.

Fødevareminister: Hen­rik Høegh (V)
"Et skridt frem og tilbage, til der var jeg var lige før... Sådan er det ofte med køer."

Kulturminister: Per Stig Møller (K)
Det er rart at vide at vi har en regering med humor, gad vide om dette betyder større hjælp til stand up'erne?

Sundhed- & indenrigsminister: Bertel Haarder (V)
Aha, så vidt mig bekendt den eneste dansker der lever udelukkende af støv! Men rart han er vippet af undervisningstaburetten.

Integrations- og kirkeminister: Birthe Rønn Hornbech V)
Igen må jeg refere til den humoristiske del af regering. Jeg klukker.

Miljøminister: Karen Ellemann (V)
Ministeren der bevidste at på trods af gode odds, var hun stadig venstre-kvinde. Det vil sige ineffektiv. Nu er madpakkerne så skiftet ud med grøfter - held og løkke.

Klima- og energiminister samt minister for ligestilling: Lykke Friis (V)
Faktisk har jeg ingen kommentarer, ganske forudsigeligt, men jeg undre mig over hvad ligestilling og klima har med hinanden at gøre - men den kobling findes nok et sted i regeringen - og Gud ved hvor.

Socialminister: Benedikte Kiær (K)
Interessant, men igen, socialeområder og den nuværende regering hænger bare ikke rigtig sammen. Det er som light-øl. Ikke Hancocks light-øl vel at mærke.

Beskæftigelsesminister: Inger Støjberg (V)
Støj er kodeordet i den sætning. Og det er jo klart hun har svært ved at holde sig selv beskæftiget, hver gang hun åbner munden kan hun vel ikke undgå at blive andet end forvirret.

Et nyt crew klar, men mon ikke politiken forbliver den samme?

Morgenkvalme

Er det finurligheden i morgen-tv der gør, at jeg morgen på morgen tænder tv’et og bliver præsenteret for spændende opskrifter, på alt fra karrysild til grillspyd? Er det de seriøse indlæg fra mere og mere populistiske politikere, der gør at jeg suger det i mig, fordi jeg kan identificere mig med, hvad det er der foregår derude?

Måske er det slet ikke så skidt endda, at vågne op, tænder fjernsynet og vide; 1. Intet De siger kan støde mig, 2. intet har kant og jeg kan vågne uden at ophidselse, men blot stille og roligt hives ind i hverdagens trummerum?

Måske ville det give mig kvalme, hvis det var fordi jeg ikke var vant til det. Det kunne ske at jeg vil tage notits af hvad der foregik, hvis det ikke var fordi de aldrig overasker mig.

Det er ikke kun morgen-tv der er så overfladisk, at Anni Fønsby vil føles så naturlig som morgenrødmen, de andre programmer følger så sandelig med. TV-avisen, Nyhederne og alle dem der burde sætte fokus, være skarpe og afslørende, de sidder på deres hænder og beder til at der helt tilfældigt dumper en historie ned med så meget magt at det kunne skabe en ny verdensdagsorden, hvor efter de med stor tilfredshed vil kunne smide det i bunken med; ”en mulighed”.

Giv mig den kant, om det giver mig kvalme eller ej, giv mig den bare, råt fra usødet. Jeg har ikke brug for at blive fodret som et-årigt barn, jeg skal nok selv slukke hvis det bliver for meget. Har jeg fundet en ny kur mod fedme?

1/3 Frihed, en rettighed

Over det kommende stykke tid, vil jeg skrive 3 indlæg omhandlende frihed. De vil alle omhandle dette, men indholdet vil være meget forskelligt fra gang til gang, og for virkeligt at kunne forstå dem, skal man nok have læst dem alle.

---

Ingen skal være i tvivl; Frihed er en rettighed, en rettighed 'alle' har og alle derfor ligger under for - paradoks? Nej, selvfølgelig er det ikke det, i friheds-spørgsmålet er det fornuft. En af liberalismens forkæmpere og store tænkere, John Locke, skrev engang: »Menneskets naturlige frihed er at være fri for enhver højerestående magt på jorden og ikke at være under et menneskes vilje og lovgivende myndighed, men kun at have naturens lov som sin rettesnor. Menneskets frihed i samfundet er at være underkastet hverken nogen anden lovgivende magt end den, der ved samtykke er stiftet i staten, eller nogen anden viljes herredømme eller lovs begrænsnig udover hvad den lovgivende myndighed vil vedtage ifølge sit betroede hverv.«

Utroligt som det end måtte lyde, har John Locke fat i essensen af friheds-spørgsmålet. Kan vi tvinge andre til at underkaste sig en fælles frihed? For da er friheden ikke længere en frihed? John Locke besvarer dette lidt komplekse, og åbentlyst dumme, spørgsmål ved at sige, så længe man i fællesskab har vedtaget et regelsæt, herunder rettigheds-begreberne, har man opnået den højeste grad af frihed, uden det bliver anarki.

Tiden har ændret sig siden John Locke levede, og i de seneste år har vi, vesten, ligget under for yderliggående islamisters verdens-dagsorden - det er meget forskelligt fra Lockes tidsperiode, hvor det var kristendommen der tegnede stort set hele denne dagsorden. Hvor bærer dette det etablerede vestlige samfund, med alle dens friheds-begreber hen?

1. Politisk: Den der sætter dagsordenen, har nemmere ved at vinde frem.
2. Offer-rolle: Kan man fremstå som offeret, har man et solidt grundlag for sympati.
3. Økonomisk: Hvis det lykkes at gøre et samfund afhængig af en, kan man stort set agere som det passer en - i hvert fald et godt stykke tid.

Tillad mig at udpensle:

Politisk: Den der sætter dagsordenen, har nemmere ved at vinde frem.

Rabiate muslimske kræfter formåede ved indgangen til dette årtusinde, at sætte dagsordenen i verden, ved terrorangrebet på USA d. 11. september.

Det er ingen hemmelighed at en overvejende del af den arabiske verden, i gennem mange år har næret stor mistillid til den vestlige verden, med USA som bannerfører udadtil, og selvom langt fra alle muslimer syntes om dette angreb, næredes der dog et håb i denne del af verden, der hed at vesten ikke nødvendigvis behøvedes at være et magtmonopol.

Efter flere års stilstand, hvad angår oprør, i den arabiske verden, opnåede Danmark hadestatus blandt mange muslimer, efter "fornærmelser mod profeten" i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Hvem der startede dette og hvordan, er som sådan underordnet, men det beviser at den måde visse dele af islam er organiseret på, lægger op til masseprotester og derved har de meget nemt ved at få taletid i egne, såvel som vestlige medier. Medietid lægger pres på modstanderen, da denne kommer til at virke svag, hvis den ikke agere og handler, og uden at fornærme nogen, vil jeg mene at den danske regering kunne have handlet anderledes.

Offer-rolle: Kan man fremstå som offeret, har man et solidt grundlag for sympati

Selvom de fleste "vesterlændinge" ikke har sympati med de yderligtgående muslimer, er dog en fremherskende tendens til, at flere mener vesten overreagere og bør skære ned på indsatsens i Afghanistan og Irak, da det ikke har givet den ønskede succes og tilmed har gjort at mange civile har lidt store tab, voksne såvel som børn. 

Selvom, tror jeg, det ikke har været de yderligtgående islamisters mision at fremstå som offeret, har de, i hvert fald blandt nogle, formået at få de civile til at fremstå som ofre og derfor skabt splid blandt vesten om hvorvidt krigen er i orden eller ej, og dette har ført til en noget mere kompliceret sag for vesten, end hvad den kunne have været.

Økonomisk: Hvis det lykkes at gøre et samfund afhængig af en, kan man stort set agere som det passer en - i hvert fald et godt stykke tid.

Olie. Vesten er afhængig, som en narkoman der ikke undvære sit stof og tænker uklart.

Den arabiske verden har olie, i store mængder, olie som vesten gerne vil have del i, derfor kan vesten heller ikke gøre præcis hvad det passer dem, da dette kan føre til store økonomiske og menneskelige problemer, hvis den arabiske verden lukker for olien, en tanke USA sikkert har tænkt flere gange.

Vesten kan, dog ikke før vi har andre alternativer, vælge at afskære den arabiske verden, og derved efterlade dem til sig selv - MEN - selv hvis dette ville kunne ske, vil det betyde store økonomiske problemer, og derved store civile katastrofer, i lande der i forvejen ikke tænker i overdådig grad på deres fattige. Det burde vesten med dets rettigheds-begreber, ikke kunne stå indefor.

Konklusion?

Har jeg en konklusion må jeg spørge mig selv om, og for at kunne se mig selv i øjnene igen, vil jeg sige, ja det har jeg da. Men denne konklusion er ikke nødvendigvis behagelig og hvis du ikke ønsker at læse om en fremtid, som jeg spår den, der ikke er super, så lad være med at læse videre(!):

Vesten bygger på 1 søjle: Frihed. Men denne søjle stor i kraft af et fundament, dette fundament er: Demokrati. Vi har opbygget vores samfund på den måde, fordi vi har et håb om udstrakt frihed, hvad end denne tegner sig via liberalisme, socialisme eller noget tredje, og vi bærer denne frihed igennem vort demokrati. Vi har fundet fremtil, at for vores vedkommende, er demokrati den korrekte styreform, for at vi kan nyde vores friheds-idealer, men det er ikke alle der bryder sig om hverken demokrati eller 'ubegrænset' frihed.

Vesten trues. De vestlige idealer trues. Vestens version af frihed trues. Demokratiet har måske noget sine velmagtsdage.

Fundamentalistiske muslimer har sat dagsordenen i verden, ligesåvel som den katolske gjorde det i middelalderen og det er faktisk ikke så dumt endda, da jeg tror det er med til at åbne vores øjne, og gentænke den måde vi lever på. Demokrati og frihed er vores grundsten og det bør det i mine øjne altid være, men indimellem kan det være en god idé, at se på hvordan vi opfattes udefra og om vi selv, kan gøre det bedre end vi har gjort det indtil nu.

Jeg tror ikke at de yderliggående muslimers håb er, at omvende os alle eller slå os ihjel fordi vi ikke vil omvendes. Jeg tror ligeså meget det handler om, at sætte en dagsorden og de har sat den på det helt rigtige tidspunkt. De har gjort det mens vi har været allermest afhængige af dem - og ikke omvendt, de vil bedre kunne klare sig uden os, på nuværende tidspunkt, end vi kunne uden dem. Derfor har deres kultur og verdensopfattelse også en hvis berettigelse, i hvert fald teoretisk set.

Hvis vi ikke skal knække vores demokrati og vores frihed, skal vi til at kigge ind af, og se om vi i virkeligheden er så hellige som vi på råber os at være. Vi er jo ikke tvivl om, at der nogle "af vore egne" der har begået tortur og at der er nogen der ikke har overholdt menneskerettighederne - de selv samme rettigheder de drog i krig for at forsvare. Hvis vi skal stå stærkt overfor de fundamentalistiske kulturer, skal vi selv være mere fundamentalistiske - lad os kalde det: Fundamentalistisk friheds-forsvarer.

Nu må man endelig ikke tro at en "fundamentalistisk friheds-forsvarer" render rundt og slår folk ihjel og prøver at omvende alle, nej, det er ikke sådan det bør forstås. Det bør forstås således at at man tror på at frihedsrettighederne er de sande og derfor arbejder indefor dem, så man altid kan forsvare dem, uden at skyde sig selv i foden.

Gid jeg kunne blive "fundamentalistisk friheds-forsvarer" - og som Locke skrev tilbage i 1600-tallet:

»Da alle mennesker som sagt af naturen er frie, lige og uafhængige, kan ingen fjernes fra denne tilstand og underkastes en andens politiske magt uden sit eget samtykke. Den eneste måde, hvorpå nogen kan opgive sin naturlige frihed og pålægge sig borgersamfundets bånd, er ved at enes med andre mennesker om at tilslutte sig og forenes i et fællesskab for at leve behageligt, sikkert og fredeligt sammen og trygt kunne nyde sin ejendom med en større sikkerhed mod enhver udenforstående.«

---

Hvis der er nogle der har spørgsmål, så skriv dem endelig og hvis i finder fejl og så videre så tøv heller ikke, jeg kan sikkert lære en masse ting og sager. Men som udgangspunkt vil jeg sige at jeg kan stå indefor det jeg har skrevet, og som jeg påpegede i toppen: For virkeligt at kunne forstå det, skal man nok have læst alle 3 dele, men jeg håber da stadig i har fået noget ud af det - dem der har gidet at læse det hele :)

Klink på kistebunden

Det rasler i gangene på Borgen. De vise mænd ser ældre ud, dag for dag, time for time, de ældes, bliver mere og mere indtørret og blottet for ny inspiration. Det er ikke fordi de ikke prøver, de slider og slæber, kisten er tung, men det er ikke på grund af indholdet den er tung, det er ligeså meget dem selv der er blevet slappere og kistens træ der føles uendeligt tung, kisten er tom.
En lidt fedladen, glatbarberet mand, kommer til syne bag en af stolperne, han er bange, han sætter sine briller på plads og tørrer sveden af panden og kigger på de vise mænd, han løber, så hurtigt han kan, hurtigt hen til den næste stolpe, uset men ej uden lyd.
De vise mænd kigger op, deres grå hår vivler omkring dem, men de kan ikke se det der har forsaget lyden. I første omkring tror de det er lederen, men det viser sig ikke at være sandt - der stikker en stor rumpe ud bag en af søjlerne, de sorte bukser stikker frem. De vise mænd ville normalt elske at kunne spide ham, men ikke nu, trætheden og afmagten har meldt sig, de føler sig færdige.

Mit skribleri handler selvfølgelig om de økonomiske vismænd og finansminister Claus Hjort Frederiksen, deres angst og afmagt, og en statskasse der ikke vejer mere end det træ den er bygget af.
Vismændendes anbefalinger ville jeg ikke følge, det ville stride imod det jeg selv tror på, udelukkende for dets synlige liberale niveau.
Men hvordan kan det være at Claus Hjort Frederiksen og resten af den glatbarberede ministerskare, (samt de 3 eneste med skæg: Helge Sander, Per Stig Møller og Birthe Rønne Hornbech (okay sidstnævnte har ikke, det indrømmer jeg, men så er vi kun nede på 2!)), altid flygter når der kommer råd udefra? råd fra råd de selv har nedsat!
Det er betænkeligt, de nedsætter en kommision, et råd eller et nævn og de arbejder i flere måneder, med et område de har stor forstand på, muligvis mere end de fleste andre i dette land og så vil regeringen knap nok snuse til de resultater de kommer med. Det er ikke fordi jeg ønsker at pille ved efterlønnen, tværtimod, men det undrer mig at Venstre er så bange for at lytte til de råd der kommer fra deres egne folk.
Jeg ville ønske at politik ikke var så afhængig af populistiske umeldinger, for så ville vi se Venstres sande ansigt og opdage hvilket liberalt utopia (eller i mine øjne nærmere dystopia), der i virkeligheden arbejdes på i kulisserne - det kunne være vi snart ville få lidt politik ud af statsministeriet.

Stof til eftertanke, her det vigtigt at huske afsenderen, men se alligevel på indholdet og overfør det til dansk politik:

"Vil man have de brede massers sympati, må man fortælle dem de dummeste og mest naive ting."

- Adolf Hitler

Politiks nødvendige følgesvend

I ethvert politisk system, er der altid en ting der er vigtigt: Populariet!
Det er da trist at skulle erkende det, men det er sandt, ingen kan leve for det, ingen kan leve uden det... I den politiske verden. Derfor skal man indimellem revudere sig selv, se sig selv fra alle mulige vinkler og finde ud af, hvorvidt det man styrer hen i mod, er det man ønsker at fremstå som.
Lars Løkke Rasmussen der sidste år, nærmest i kulisserne, overtog statsministeriet,  står nu i denne her, ikke krise, men nærmere popularitetstørke og i disse situationer, spekuleres altid over... Hvad nu?
De fleste kommentatorer skriger: "Regeringsrokade!" og jeg må vel hellere være enig. Jeg tror dog ikke, at det bliver den her kæmperokade, som flere spår, men derimod en mindre og mere nøgtern rokade, det kunne f.eks. være:
Claus Hjort Frederiksen ryger ud af sit ministerium og indtager sin plads i folketinget, dog vil han stadig være en af Løkkes nære strategerr og formentlig få en betydningsfuld ordførerpost.
Kristian Jensen rykker over i Finansministeriet, som overstående har, og dermed ud af Skatteministeriet.
Peter Christensen, politisk ordfører i Venstre, overtager Skatteministeriet og efterlader sin ordfører post til...: Torsten Schack Pedersen, partiets nuværende videnskabsordfører.
Louise Gade overtager posten som kulturminister, for Carina Christensen.

Ser det ikke nogenlunde realistisk ud?

Løb børn! Mor har kagerullen i hånden.

http://www.information.dk/telegram/220939
Er det skidt når ens første indlæg, ikke omhandler egne tanker? I så fald bliver dette slet, og jeg må indstille mig på en kort kariere på bloggossfæren. Jeg giver mig i hvert fald i kast med et projekt, og starten bliver hårdere en jeg havde håbet.

Birthe Rønn Hornbech, hvor kære integrationsminister, er en skandale, ikke blot for regeringen, men ligeså for Danmark som stat, både indadtil og udadtil. Så skarpt vil jeg lægge ud.

At kunne behandle uskyldige(!) asylansøgere, hun formentligt ej har mødt, på den måde hun gør i overstående indlæg, er hyklerisk, forfærdeligt og under lavmålet for, hvad en minister burde kunne udtrykke sig om (og her havde det været godt med en forfatningsdomstol), og ligeså hvad der er almindelig pli og dannelse. Hun udtaler sig om noget hun, rent principielt, ikke kan vide og gør det på en måde, så man kan undre sig dybt, om hendes egne forældre brugte hende, og måske endda ikke som skjold. Dette er en grim udtalelse, hvis den læses forkert, derfor vil jeg gerne præcisere:
At fru Hornbech går ud, i vendinger der burde være på kant med loven, og kritiserer mennesker hun ikke kender, vidner om en hvis form for arrogance og magtlidderlighed, der burde kunne stoppes. Jeg tror ikke at det er en tilfældighed, eftersom det jo ikke er første gang, og det kunne foranledige mig til at tro, at fru Hornbech har haft problemer som barn, evt. med nogle meget strenge forældre, der ikke har været deres opgaven voksen. Se, det er det samme jeg gør, jeg antager noget jeg ikke har en anelse om, og det kan være det er sandt, det kan også være det ikke er, men pointen er at det bygger på antagelser og ikke på fakta.
Fru Hornbech burde være klogere end dette, men det ser generelt set ud til ,at være problemet med dansk integrationspolitik, når der ikke er nogen der åbenhjertligt går ud og kritisere hende for sådanne udtalelser. Skammeligt.
Men til fremtidige asylansøgere i Danmark; "Pas godt på jer selv, staten har åbentlyst erkendt, at de hverken magter, eller vil påtage sig sådanne opgaver."